08.02.10
Grethe
Grethe er død. Det er vanskeligt, at forestille sig, at jeg ikke kommer til, at møde hende igen. Selvom hun var blevet firs år gammel så var hun så frisk og aktiv, at jeg forventede, at hun ville leve mange år endnu. Vi er dybt berørte.
Vi blev kendt med hende da Daniel var lille hvor hun passede ham og siden da har hun været en extra bedstemor for vores drenge. Vi har ikke set hende så tit efter at vi flyttede fra Danmark for efterhånden mange år siden, men vi har altid holdt kontakten og det har været dejligt, at møde hende de gange hun kom og besøgte os i Norge og i Island og når vi har været i Danmark. Det er en af de største omkostninger ved, at flytte imellem lande, vi forlader mennesker vi holder af og ser dem altfor sjælden. Dette billede blev taget sidste gang jeg så hende for c.a. 14 måneder siden.
Grethe har altid været utrolig god med børn, god til, at snakke og lege med dem og hun har vist dem en ægte interesse. Det har vores sønner virkelig nydt godt af, specielt Daniel som jo blev passet af hende fra han var helt lille. Vi voksne nød også hendes fortællinger og hendes sange. Hun sang så det kunne føles i maven, dybt og smukt. Det var også en nydelse at lytte til hendes dansk, jeg kan huske når mor kom på besøg og nogle gange havde lidt vanskeligt med følge med i det danske sprog så var det en velsignelse at lytte til Grethe, mor kunne altid forstå alt hvad hun sagde.
Grethe var også god til, at le og vi har tit grinet så tårene trillede, det er et stort savn, at ikke kunne komme til det igen, men da må vi trøste os med de gode minder.
Til sidst må jeg lægge ind et billede af hende her som jeg er næsten sikker på hun ville kunne lide, at male.
Þórhanna said,
8 February, 2010 at 9:48 am
Ég á líka eftir að sakna Grethe.
Þó að ég hitti hana ekki oft, þá fékk ég kort frá henni flest jól og fréttir af því sem hún var að gera og oft voru kortin með teikningum eftir hana sjálfa.
Ef neðsta myndin er tekin þar sem ég held að hún sé tekin, þá man ég hvað við skemmtum okkur innilega einu sinni, við að leika okkur í öldunum þarna og hvað Grethe hló dátt.
Blessuð sé minning hennar.
Kim said,
9 February, 2010 at 10:28 am
Vi kommer til at savne Grethe som for små 25 år siden blev en del af vores familie da hun begyndte at passe en dengang spæd Daniel. Hun var helt fantastisk god med ham og siden også med vores andre drenge.
Jeg husker hvordan hun rakkede Daniels første børnehave ned og hvordan jeg tænkte “ja ja, for Grethe er ingen børnehave i denne verden god nok til Daniel”. Da Daniel derefter skiftede børnehave, fordi vi flyttede, fandt jeg ud af at Grethje havde helt ret. Daniel var meget meget gladere i den nye børnehave og glædede sig til at komme der. Grethe sagde aldrig andet end godt om den nye børnehave.
Vi har også grinet sammen med Grthe og hørt mange af hendes spændende historier og selvfølgeligt været i zoologisk og mange andre steder med hende.
Det var godt at vi lærte Grethe at kende og vi komme4r som sagt til at savne hende.
Jóhann said,
9 February, 2010 at 3:27 pm
Ég hitti Grethe ekki mjög oft en ég man ennþá hennar smitandi hlátur og breiða bros. Hún var hafsjór af fróðleik og hafði gaman af að segja frá. Ég man sérstaklega eftir einu skifti þegar ég heimsótti Ásdís og Kim í sumarhúsið á Fårevejle. Einn daginn þá sat Grethe í bíl með okkur og fræddi okkur um allt sem við sáum, á sinn sérstaka hátt. Það var skemmtilegur bíltúr.
Blessuð sé minning hennar.